Få styr på din stress
Hvis sygefraværet skal ned, hvad skal så op?
– Et debatforedrag om, hvad der gør os stressede, og hvordan vi kan komme det i
forkøbet.
- Hvordan opdager vi stressfaktorerne og får gjort noget ved dem?
- Hvordan kan vi kende forskel på almindelig travlhed, psykisk træthed, stress
og udbrændthed?
- Hvad skal der til for at forebygge stress og blive ”tidsmester”, både i
dagligdagen og ud fra et eksistentielt perspektiv?
- Hvordan kan stress forvandles til positivt, fremadrettet brændstof?
Foredragsholderen, Lotte Juul Lauesen, har en 20-årig baggrund som kunstner og
ildsjæl på en Rudolf Steinerskole. Med udgangspunkt i sin egen historie om
ildsjælen, der brændte ud, og gennem krisen sadlede om og fandt vej til en mere
langtidsholdbar ild, vil hun føre os ind i debatten om, hvorfor og hvordan vi
alle genkender stress, og hvordan vi kommer på forkant med den.
Foredraget er krydret med digte, fortællinger og små praktiske øvelser, så der
er noget at tage med hjem og prøve af.
Tilbage til Foredrag
og kurser
Tilbage til
Stresshåndtering