Kan man rejse sig til
forandring?
Hvordan en femårs-drøm blev virkelighed. Bragte familie med tre børn
via Thailand til New Zealand i tre
Et foredrag, der stiller spørgsmålet om forandring er noget, man kan rejse sig
til udefra eller indefra. . Et anderledes rejseforedrag, der inviterer
tilhøreren ind i nogle almenmenneskelige livs-overvejelser, hvor rejsen udgør
eksemplet, snarere end at fortælle succeshistorien om at ”turde det som alle
drømmer om”. På den baggrund inviteres publikum med ind i rejsens proces både
via skønne billeder og fortællingen undervejs. Man kan følge min vej hen imod
det at gribe nuet, møde det uforudsigelige og lære at se udfordringer i stedet
for forhindringer. At have en livsdrøm har konsekvenser, hvad enten man lever
dem eller undlader det! I denne del omtales også de mentale og praktiske
forberedelser til rejsen.
Midterdelen ledsages af lysbilleder fra New Zealand – et eventyr i ord og
billeder. I sidste del reflekteres over hvordan rejsens inderside, processen,
kan leve videre hjemme, og hvad der skal til for at være sin livsdrøm, være den
forandring, man ønsker.
Foredraget krydres udover anekdoterne med digte af Benny Andersen.
Praktisk:
Jeg har brug for en slide-fremviser og lærred, samt et par borde at lave bog- og
fotoudstilling på.
Foredraget falder i to dele med lille pause imellem, og der er tid til spørgsmål
bagefter. Nogle uger inden det afholdes vil jeg sende en pressemeddelelse samt
opslag med tekst og fotos, der kan hænge på aftenskolen og evt. biblioteker m.m.
Tilbage til
Foredrag og kurser