top of page
9788750052319.jpg

​​​”Alle mennesker, der underviser og vejleder, betyder noget for andre. En samtale, som et ungt menneske har med sin lærer eller vejleder, kan få afgørende betydning for dette unge menneskes liv. (…) Jeg er ind imellem blevet mindet om betydningen af sådanne samtaler, når en studerende, måske adskillige år efter, ved et tilfældigt møde siger: ”Det, du dengang sagde, har haft stor betydning for mig”.

Steen Hildebrandt skriver i sit forord til bogen Den gode elevsamtale

Bøger

Forfatter: Den gode elevsamtale.

Den coachende tilgang til mødet med unge

Nu i ny gennemredigeret udgave med 4 nye kapitler, udkommer 3. september 2018

 

Læs mere her

 

Læs Lektørudtalelse fra DBC her

Kan bestilles her

Læs anmeldelse i Steinerskolen her



Uddrag af kapitel 6 i bogen:

Indre lederskab – 7 kvaliteter som kompas i ledelse og selvledelse

 

”Hvor lader jeg op og hvordan finder jeg ro?

Det er nødvendigt at ”kende sine honningdepoter” og vide, hvordan man lader op. For at drage omsorg for sig selv, og finde indre ro, må man være bevidst om, hvad man har brug for. Det er et ansvar, der påhviler hvert enkelt voksent menneske at gøre sig klart, for når vi gør det, fritager vi vores omgivelser fra at skulle gætte og opfylde vores behov. At kende sine behov er ikke ensbetydende med, at man selv skal kunne opfylde dem eller at man har krav på, at andre skal skabe plads til det.  Den ene har brug for at komme ud og fiske eller rode med bilen, den anden har brug for at sidde i solen og strikke, den tredje har behov for at trække sig tilbage og meditere, den fjerde har brug for at cykle en lang tur. Der er uendeligt mange slags ”honningdepoter”, men du skal kende dine så du ved, hvordan du lader op.

For mit eget vedkommende er en tur langs stranden ved Vesterhavet det bedste sted at komme ind i min egen grundtone og blive ”nulstillet”. Uanset vejr og vind finder jeg altid ind i en tilstand, hvor jeg befinder mig godt, som om det evige bølgeslag visker bekymringer og uro væk, og havets uendelighed flytter ind og gør det indre større. Er der for langt til Vesterhavet, kan en gåtur i skoven, en rotur i kajakken, at lytte til eller at spille musik eller at arbejde i haven godt bruges som næstbedste måde at lade op for mig..

Der er mange slags honningdepoter, og det er ikke altid de samme ”lagre”, man har brug for. Derfor er det god ide at bruge lidt tid i sit lønkammer til at undersøge, hvad det er, der glæder og nærer en. Det kan både være i den lette afdeling i form af at se en film eller spille et spil, det kan være den praktiske afdeling af at få noget gjort som man kan se et resultat af, eller det kan være de mere grundlæggende steder, hvor en lang vandretur eller fordybelse i havearbejde er det givende sted.

Jeg har selv et lille glædeskatalog bagest i min kalender, hvor jeg har samlet mine ”honningdepoter”, så jeg kan huske dem når jeg for brug for dem. Som regel kan man ikke huske sine glæder når man ikke er glad, så de skal opbevares sikkert som et lille forråd til dårlige tider.”

 


Medforfatter: Indblik i eurytmien

Kan bestilles her



Artikler

New Age Happiness: Hvad vil jeg med mit liv, og hvad vil livet med mig?

New age happiness eller modning gennem modgang?

Læs artiklen her

9788750052319.jpg
Planetkreds billede nyeste.jpg
bottom of page